Måltidet
I dagplejen følger vi Høje-Taastrup Kommunes anbefalinger omkring mad og måltidet.
Der serveres morgenmad ind til klokken8.00 hos alle dagplejere og i gæstehuset. Morgenmaden består typisk af en form for grød og lidt brød med ost eller lignende.
I løbet af formiddagen serveres et lille formiddagsmåltid bestående af lidt brød og et lille stykke frugt.
Frokosten varierer mellem rugbrød med pålæg og en varm ret.
Som om formiddagen serveres til eftermiddag et lille måltid.
Fødselsdage
Fødselsdag er en festdag for det enkelte barn og det skal fejres.
Det er forskelligt, hvordan der fejres fødselsdag hos den enkelte dagplejer. Nogle holder det i dagplejehjemmet, andre i legestuen. I som forældre aftaler selv med jeres dagplejer, hvordan det skal fejres. Der må ikke serveres kage, is, slik og lignende.
Sygdom
Er dit barn syg, må det ikke komme i dagpleje. Ringer vi dit barn syg hjem, skal du komme og hente det med det samme. Vi giver ikke penicillin, smertestillende præparater og lignende.
Medicingivning
Har dit barn en kronisk sygdom - for eksempel astma/astmatisk bronkitis eller lignende - har vi mulighed for at give dit barn den medicin, der er nødvendig for at kunne fungere. Du skal som forældre udfylde et medicinskema og afleverer til din dagplejer.
Allergi
Har dit barn nogle former for allergi, der gør, at det ikke må indtage specifikke madvarer, skal have specialkost eller andet, skal du medbringe lægelig dokumentation på det.