Forældresamarbejde
Samarbejde, bestyrelse og kontaktforældre
I dagplejen vægter vi, at der et godt samarbejde mellem forældre og dagplejen.
Et godt samarbejde skaber god sammenhæng og helhed i barnets liv. Dette er vigtigt for barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring i den tid, de er hos os.
Sådan samarbejder vi med forældrene
I Klynge H har vi en forældrebestyrelse med repræsentanter fra alle de enheder, der er i klyngen. Forældrebestyrelsen består af cirka 7 forældrebestyrelsesrepræsentanter og 2 suppleanter.
Der afholdes valg hvert år i andet kvartal. Som udgangspunkt vælges man for to år ad gangen.
Som repræsentant for forældrebestyrelsen har du indflydelse på børnerelaterede udgifter, arbejdet med de pædagogiske læreplaner, principper for overgangen mellem institution og skole samt en masse andre spændende beslutninger.
For at sidde i forældrebestyrelsen skal man være en del af det lokale kontakt forældreråd.
Dagplejen og Daginstitution Nøddekrattet deler forældreråd. I forældrerådet deltager man som forældre i aktiviteter, der er nærværende for den enkelte afdeling. Dette kan blandt andet være diverse forældrearrangementer, temaaftener, legegrupper med mere.
I Klynge H kan vi godt lide at være innovative. Derfor har vi det forgangne år afholdt forældrerådsmøder på tværs af afdelingerne. Dette har givet en masse ideer og sparring vedrørende nye arrangementer, måder at folde det ud på med mere.
Hvis man ønsker at være en del af forældrerådet eller forældrebestyrelsen, skal I tage kontakt til jeres dagplejer, dagplejepædagog eller den pædagogiske leder.
I Dagplejen afholdes der en forældresamtaler, når jeres barn har gået hos os i cirka 4 måneder, når barnet er cirka 2 år og før børnehavestart.
Har I som forældre eller vi som dagpleje behov for en samtale yderligere, aftales dette.