samarbejde
Samarbejde i dagligdagen
Målet er, at forældre, dagplejer og dagplejepædagog indgår i et tæt og åbent samarbejde omkring det enkelte barn.
Det er dagplejerens opgave at sikre, at forældrene er velkomne og føler sig trygge ved at aflevere sit barn.
Dagplejeren er ansvarlig for at formidle det enkelte hjems husorden og sikre en gensidig forståelse.
Det er barnets trivsel, som dagplejer og forældre samarbejder om. Respekten og den daglige information om barnet er en væsentlig forudsætning for det konstruktive samarbejde. Det er ligeledes vigtigt, at forældrene bliver informeret om de planlagte aktiviteter hos dagplejeren, samt at dagplejeren får informationer af forældrene ved fravær og/eller ændringer af barnets hverdag (herunder barnets mødetider).
Forældrene har som oftest mulighed for at træffe pædagogen på legestuedagen, men pædagogen står endvidere til rådighed med råd og vejledning ved henvendelse til dagplejekontoret.
Dagplejerne afholder en gang om året et legestueforældremøde.
Dagplejekontoret indbyder to gange årligt til forældremøde. Det ene møde afholdes om foråret og det andet om efteråret, hvor der er vælges repræsentanter blandt forældrene til forældrebestyrelsen.