General information

Lukkedage

Byrådet har besluttet følgende lukkedage:

  • Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag
  • 23. december og 31. december samt dagene mellem jul og nytår.

Der vil dog holdes nødåbent for forældre, hvor begge skal på arbejde. Dog ikke Grundlovsdag!

 

Normering

Dagplejen er normeret til 51 dagplejere og 157 børn op til 3 år. Børnene kan være indmeldt på fuld tid eller der kan vælges en pasning på 32 timer ugentlig.

 

Åbningstid

Dagplejeren har åbnet i 48 timer, der indpasses mellem kl. 6.00 og kl. 17.00.

 

Traditioner:

Der lægges vægt på at holde de danske traditioner og højtider sammen med børnene.

 

Jul:                 Alle dagplejegrupper holder et julearrangement

Fastelavn:      Der slås katten af tønden og mange børn er udklædte

Påske:            Der klippes, klistres males osv.

Dagplejedag: Den anden onsdag i maj fejres den landsomfattende dagplejedag.  Der nedsættes et udvalg dagplejere i områderne, og dagplejedagen tilrettelægges om eftermiddagen således at forældrene kan deltage.

 

Kostpolitik

I Høje-Taastrup Kommune er der vedtaget en overordnet kostpolitik for daginstitutioner og dagplejen. I dagplejen skal 50 % af kosten være økologisk.

Dette indarbejdes i "Det gode måltid" i dagplejen, som lever op til kommunens kostpolitik.

 

Sygdom

Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i dagplejen, og et barn med smitsom sygdom må først modtages, når det ikke længere smitter.

Barnet er rask, når det kan deltage i de daglige aktiviteter, uden at kræve særlig pasning.

I dagplejen gives der kun medicin ved kroniske sygdomme. Såfremt der skal gives medicin, skal der foreligge en skriftlig instruktion om behandlingen. Endvidere skal medicinen altid være i original emballage, have let læselig påskrift med barnets navn, medicinens art og dosis, for at undgå forkert medicingivning.

 

Budget

Dagplejens rammebeløb er fastlagt ud fra børnenormeringen. Rammebeløbet skal dække legetøj, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, administration, leje af udstyr, bleer og kursusudgifter.

Der udlægges et beløb til legestuegrupperne til indkøb af legetøj, beskæftigelse, teater, ture m.m. samt forældrearrangementer. Beløbet udregnes efter grupperne størrelser. Det er gruppernes kontaktperson, som har ansvaret for regnskabet samt de koordinerende opgaver i gruppen.